Medicinudgifter i uventet opbremsning
Tidligere fremskrivninger har opereret med stigninger i udgifterne på op mod 10 pct.
Modelfoto: Colourbox
Desuden forudser han, at opbremsningen med stor sandsynlighed vil fortsætte i de kommende par år, så udgifterne fortsat kun vil stige moderat – eller i bedste fald endda falde:
- Regionerne har fået to store gaver, nemlig godkendelsen af to biosimilære gigt-lægemidler (kopiprodukter, red.), der har udsat originalerne for konkurrence. Det har givet betydelige besparelser. Det virker sandsynligt, at gaveregnen fortsætter lidt endnu, så endnu tre topsælgende lægemidler får konkurrence frem mod 2019. Får regionerne bare ét af de lægemidler om året, mener jeg, at det vil holde udgiftsstigningen på mellem nul og fem procent, og jeg vil ikke afvise muligheden for et lille fald, siger han til Kristeligt Dagblad.
Dén spådom – om uventet moderate stigninger – støttes af Flemming Sonne, direktør i regionernes indkøbsorganisation Amgros:
- Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os den opbremsning i udgifterne, som vi så i 2015. Jeg tror, vi kan holde stigningen i udgifter på to-fire procent i år og det samme næste år, siger han, men afviser dog et decideret fald.
Dét er store nyheder. Tidligere fremskrivninger har opereret med stigninger i udgifterne til hospitalsmedicin på op mod 10 procent i både 2015 og 2016.
I første halvår af 2016 brugte regionerne dog stort set det samme beløb på medicin som i den samme periode året før, nemlig 3,7 milliarder kroner. Det viser tal fra Amgros, som Kristeligt Dagblad skrev om tidligere i denne uge. Her forklarede regionernes formand, Bent Hansen, at udgifterne igen var stigende i tredje kvartal af 2016, så status quo-resultatet næppe holder året ud.
Men stigningen på et par procent er under alle omstændigheder langt mindre, end prognoserne har sagt.