Den fremgangsrige kæde af elektronikvarehuse, Power, vil frem mod 2020 mangedoble antallet af varehuse, der tæller fire i dag. Målet er i alt 28 varehuse, skriver ejendomswatch.dk. Holbæk er en af de byer, som Power satser på. - Power kommer også til Holbæk, og den skal ligge i Holbæk Mega Center, hvor konkurrenterne er, siger Jesper Boysen, adm. direktør i Power til dagbladet Nordvestnyt. Det første varehus åbnede i Glostrup i august 2015, og siden er der åbnet nye Power-varehuse i Herlev, Odense og på Frederiksberg.