23948sdkhjf

Dansk Erhverv kræver økonomisk vækst

Danmark skal have økonomisk vækst efter fem års nulvækst, kræver Dansk Erhvervs chef Jens Klarskov
Dansk økonomi har haft nulvækst de seneste fem år. Derfor er det vigtigste at sætte gang i væksten, gerne med en 2025-plan. Det mener Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov.

- Dansk Erhverv håber, at regeringens 2025-plan bliver gennemført. Naturligvis med de ændringer, der følger af et forhandlingsforløb. Men i udgangspunktet er det en god plan, siger Jens Klarskov.

Tirsdag advarer Dansk Industris (DI) administrerende direktør, Karsten Dybvad, i Berlingske mod, at Liberal Alliance står fast på, at topskatten skal sænkes. Det kan spænde ben for forhandlingerne om regeringens 2025-plan, mener DI.

Men i Dansk Erhverv vil man ikke blande sig direkte i de blå partiers krav til 2025-planen.

- Vi ser det ikke som organisationens opgav at give politikerne råd om, hvordan de forhandler. Det har jeg tillid til, at de for eksempel godt kan i de blå partier, siger Jens Klarskov fra Dansk Erverv.

Dansk Erhverv lægger i regeringens 2025-plan mest vægt på skat, investering, hjælp til virksomheders egenkapital samt et halvt års senere pensionsalder, påpeger Jens Klarskov.

- Der har været nulvækst. Vi har stået stille i fem år, hvis vi måler BNP per indbygger. Den politiske diskussion tager udgangspunkt i en fordelingsdebat. Det er meget vigtigere at se på, hvordan vi fremskaffer flere mider, og skaber velstand siger Jens Klarskov.

- Vi har jo sort bælte i politisk fordelingspolitik. Men vi er ikke så skrappe til at skabe vækst, siger han.

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, er ikke berørt af DI's bekymringer.

- Det er ikke noget, der gør et større indtryk på mig. Vi er jo ikke engang kommet ind i forhandlingerne endnu, siger Anders Samuelsen

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125