23948sdkhjf

Ny skobutik åbner i Esbjerg

Damkjær Sko åbner i gågaden på strækningen mellem Torvet og det kommende Broen Shopping.
Strækningen i Kongensgade, der tipper mod Jernbanegade, har igennem flere år været præget af tomme lejemål, fortæller JydskeVestkysten Esbjerg.

Men i den nærmeste fremtid vurderes gaden at få highend-status, når det nye indkøbscenter Broen Shopping med omkring 70 butikker åbner i det kommende forår, forklarer avisen.

På den baggrund har Damkjær Sko valgt at åbne en ny skoforretning på gaden.

Erhvervsmægler René Neesgaard, der er direktør og partner i Colliers, kan også mærke den øgede interesse.

- Butikken har kunnet udlejes mange gange, da beliggenheden er efterspurgt, men det har været vigtigt for udlejer at vente på en butik som forventeligt kan give en lang og stabil drift i ejendommen - en sådan lejer vurderer vi at have fundet i Damkjær Sko, siger René Neesgaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097