23948sdkhjf

B&O i bedring

B&O Play buldrer derudad, men bundlinjen er stadig rød
Overskud var der ikke i Bang & Olufsens regnskab for 1. kvartal 2016/17. Til gengæld var der fremgang at spore hos lyd- og billedklenodiet.

Resultatet før skat på -87 millioner kroner var således forbedret med 31 millioner kroner i forhold til 1. kvartal 2015/16.

- Moderat vækst ved årets start var forventet på grund af forsinkede produktlanceringer, og tilbagegangen i Bang & Olufsen segmentet var på linje med vores forventninger. B&O Play fortsætter den tocifrede vækst og havde en god start på året. Overordnet forventer vi en solid fremgang, som bliver understøttet af stærke og relevante produkter i vores pipeline, udtaler CEO Henrik Clausen.

Forsinkelser koster omsætninger
De billige produkter i B&O Play trak læsset. Med en fremgang på 41 procent landede segmentets omsætning på 229 millioner kroner ud af B&Os samlede omsætning på 515 millioner kroner.

Derimod var der tilbagegang på 16 procent i det traditionelle AV-segment, Bang & Olufsen. Omsætningen faldt dermed til 287 millioner kroner.

Tilbagegangen skyldes ifølge B&O forsinkede lanceringer at nye produkter, herunder to ny Bang & Olufsen TV-modeller. Når de kommer på gaden, forventer B&O, at billedet vender, så AV-forretningen kommer til at bidrage positivt resten af året.

Begge forretningsben går frem
Alt i alt giver udviklingen i 1. kvartal ikke B&Os ledelsen anledning til at ændre forventningerne til hele regnskabsåret.

Omsætningen ventes at vokse i forhold til 2015/16. Tocifret vækst i B&O Play driver værket, mens der er udsigt til mere moderat fremgang for Bang & Olufsen-segmentet.

Der ventes bedring i EBITDAC sammenlignet med de 14 millioner kroner i 2015/16.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125