23948sdkhjf

Fona bliver til Sportigan i Holstebro

Går alt efter planen, kan Sportigan om mindre end to måneder holde åbningsfest i de lokaler, som tidligere husede Fona i Holstebro.

Butikken i Nørregade 30 rummer 400 kvadratmeter butikslokale i stueplan og yderligere 115 kvadratmeter på første sal, der skal bruges til showroom og afdeling for profiltøj og gaveartikler.

- Vi håber på at få julehandlen med i de nye lokaler, men om det bliver den ene eller anden dato, ved vi ikke endnu, siger den ene af butikkens tre indehavere, Henrik Amby Jensen, til Holstebro Onsdag.

Sportigan er i dag placeret i Grønsgade 7, og med flytningen får indehaverne lidt flere kvadratmeter at gøre godt med samt mulighed for at samle selve butiksdelen i ét plan.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081