23948sdkhjf

Imerco-ejere vækket af knust butiksrude

Indbrudstyve nåede at forsyne sig med Kay Bojesen-figurer, før de blev opdaget af butiksindehavere
Da indbrudstyve natten til onsdag smadrede en stor butiksrude i Imerco i Bogense, vækkede de samtidig butikkens indehavere Johnny og Anne-Marie Andersen, der lå og sov i deres lejlighed ovenpå forretningen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Episoden fandt sted omkring kl. 02.45, hvor Johnny Andersen åbnede 1. sals-vinduet mod gaden og råbte tyvene an. De fortrak hurtigt i en mindre, sort stationcar.

Tyvene havde knust et aflåst skab i forretning, indeholdende Kay Bojesen træ-figurer, og havde tilranet sig halvdelen af skabets indhold. Hvor store værdier, der præcist er stjålet, har indehaverne endnu ikke overblik over, siger de til Fyens Stiftstidende.

Butikken var onsdag formiddag atter åben for legale kunder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11