23948sdkhjf

Vestsjællandscentret evakueret for anden gang på en uge

Kunder udnyttede chancen til at lade være med at betale.
For anden gang i denne uge lød beskeden onsdag eftermiddag om en "kritisk situation" ud af højtalerne til kunderne i Vestsjællandscentret, og for anden gang måtte kunderne en tur udenfor, fordi centret skulle evakueres, skriver Sjællandske Slagelse.

Mens det mandag handlede om de bombetrusler, der ramte adskillige indkøbscentre og lufthavne, var årsagen denne gang noget mere uskyldig, nemlig røgudvikling i en bager-ovn, der var ved at blive gjort rent.

- Vi var ved at gøre ovnen ren, og så er vi kommet til at skrue alt for højt op for temperaturen, for at få den til at tørre. Og så har man lige lavet »en tanketorsk« med at åbne ovnen, før røgen har nået at lægge sig. Så den røgsky, der pludselig vælter ud, er nok til at aktivere brandalarmen, fortæller slagtermester Kenneth Hinge til avisen.

Et af de steder, der blev evakueret, var den nyåbnede restaurant Dalle-Valle, og her fortæller den daglige leder, at en del kunder angiveligt udnyttede evakueringen til at smutte fra regningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093