23948sdkhjf

Lidl åbner butik på Fisketorvet

Butikken bliver på 1250 kvadratmeter.
Torsdag den 27. oktober slår Lidl dørene op til en ny butik på Fisketorvet midt i København, skriver kæden i en pressemeddelelse.

Den nye butik er 1.250 kvm stor og ligger direkte på havnefronten.

- For Lidl er det en enormt attraktiv plads at komme ind på Fisketorvet. I hele området omkring Fisketorvet sker der rigtig meget, særligt på Havneholmen, hvor en masse nye boliger skyder op. Vi har længe haft et godt øje til Fisketorvet, og derfor er vi glade for, at vi nu er flyttet ind og kan tilbyde et spændende vareudbud til nogle af Danmarks bedste priser, siger Mads T. Nielsen, der er udviklings- og ejendomsdirektør hos Lidl Danmark, og fortsætter:

Fisketorvet oplever netop en markant stigning i de besøgende kunder, fordi man bl.a. har arbejdet indgående med at øge shoppingcentrets udvalg og service:

- De seneste par år har vi udvidet og udviklet vores udbud af butikker, spisesteder og oplevelser for at imødekomme efterspørgslen fra vores stigende antal kunder. Med Lidls entré træder vi endnu et skridt i den rigtige retning, og vi er glade for, at vi fremover kan tilbyde vores kunder muligheden for handle dagligvarer til lavpris, siger Helle García Korndal, Senior Commercial Manager for Unibail-Rodamco, der ejer Fisketorvet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125