23948sdkhjf

Anonym bygherre foreslår nye dagligvarebutikker i Mejrup

Højst usædvanligt vil bygherren kun afsløre sig selv, hvis politikerne går videre med forslaget.
Et rådgivningsfirma foreslår nu helt anonymt, at der skal bygges to ekstra dagligvarebutikker i Mejrup ved Holstebro - ikke langt fra den nuværende brugs, skriver Dagbladet Struer.

Det er højst usædvanligt, at bygherren ikke selv vil stå frem, og forslaget er blevet overbragt via en advokat.

Holstebro Kommune arbejder i øjeblikket på en lokalplan, der inkluderer en dagligvarebutik, men det nye forslag går ud på at droppe denne butik og i stedet placere to butikker ved Mejrup.

Forslaget indebærer desuden 50 nye kæde- og rækkehuse i området omkring butikkerne.

Lars Peter Nordensgaard er uddeler i Dagli'Brugsen i Mejrup, og han har det lidt blandet med det nye forslag.

- Hvis brugsen bliver en del af det, så kan det blive fint. Hvis der kommer nye butikker, og vi ikke er med, så vil det være ødelæggende for Dagli'Brugsen, siger Lars Peter Nordensgaard, som desuden kan fortælle, at Coop Danmark er blevet kontaktet af projektmagerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125