23948sdkhjf

Dagrofa sætter fart på foodservice-forretning

FoodService Danmark havde et rekordår i 2015 og tog yderligere markedsandele.
Dagligvarekoncernen Dagrofa har besluttet ikke at sælge FoodService Danmark og sætter i stedet ekstra fart på udviklingen af milliardvirksomheden, som fremover bliver et selvstændigt selskab i koncernen.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Dagrofa har over en længere periode gennemført en proces med henblik på et muligt salg af FoodService Danmark – en proces som nu er lukket ned, således at Dagrofa fastholder ejerskabet af en af landets største grossister af fødevarer til professionelle køkkener.

- Baggrunden for at vi så på mulighederne for at sælge FoodService Danmark var et strategiskifte i Dagrofa med stram fokus på detailforretningen. Det skifte er vi nu lykkedes med, hurtigere og mere effektivt end forventet, og vi driver i dag to uafhængige forretninger med rigtig god succes. Derfor er incitamentet til at sælge en veldrevet vækstvirksomhed som FoodService Danmark langt mindre end for bare et halvt år siden, siger Per Thau, koncernchef i Dagrofa.

FoodService Danmark havde i 2015 et rekordår og tog yderligere markedsandele. Omsætningen voksede med over 8 procent til 4,67 mia. kr., og resultatet blev mere end fordoblet fra 44 millioner kr. til 101 millioner kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109