23948sdkhjf

Stark satser massivt på dampspærrerådgivning

Virksomheden uddanner 75 medarbejdere til at rådgive håndværkere om dampspærresystemer.
For danske håndværkere er det en stående erfaring, at byggeriets regler og krav hele tiden ændrer sig, og ansvaret for at implementere ændringerne falder altid tilbage på håndværkerne.

Derfor har Stark netop uddannet intet mindre end 75 medarbejdere landet over til såkaldte klimaskærmsrådgivere, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

De står nu klar til at rådgive håndværkerne om bl.a. effektive og sikre dampspærresystemer

- Især efter indførelsen af BR15 efterspørger rigtigt mange håndværkere viden og knowhow om effektive løsninger, der sikrer, at de kan indfri de skærpede tæthedskrav. Det gælder ikke mindst i forhold til dampspærrer, der er kommet endnu mere i fokus på grund af risikoen for utætheder, som bl.a. kan medføre fugtproblemer i det færdige byggeri, fortæller category manager Christian Hvidkjær Frederiksen fra Stark.

Ud over eksterne faglige oplæg om aktuelle regler og lovgivning på området bød uddannelsen på praktiske workshops om korrekte montagemetoder. Medarbejderne er her bl.a. blevet trænet i at arbejde med markedets førende dampspærresystem, der har en samlet systemgaranti på 30 år.

- Håndværkerne henvender sig i dag i byggemarkederne, når de søger svar på, hvilke løsninger de kan anvende for at være sikre på at bygge efter reglerne. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og vi har derfor ønsket at styrke vores rådgivningskompetencer ude i byggemarkederne på både det teoretiske og det praktiske plan, forklarer HR-direktør Per Pedersen fra Stark.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125