Nu åbner Dagrofa S-Engros i Holstebro
Dermed har kæden 29 cash & carry butikker i Danmark .
Det sker efter et storstilet byggeprojekt, som på rekordtid har skabt den nye cash & carry butik på Niels Peter Thomsens Vej 9.
Dagrofa S-Engros har med åbningen i Holstebro 29 cash & carry butikker i Danmark målrettet professionelle køkkener som caféer, restauranter og mindre hoteller.
- Dagrofa S-Engros er i en stærk udvikling, hvor vi vokser forretningen samtidig med, at vi ombygger og udvider det landsdækkende butiksnet. Det er butikken i Holstebro bare et af flere aktuelle eksempler på. Butikken viser tydeligt, hvad de professionelle kunder vil opleve, når de fremover træder ind i en Dagrofa S-Engros-butik. Vi kan stort set alt på ferskvaresiden og har et kæmpe køle- og frostsortiment samt en decideret afdeling til catering og fastfood, siger Henrik Clausen, adm. direktør i FoodService Danmark og tilføjer:
- Med åbningen i Holstebro styrker vi vores position i denne del af landet, hvor de professionelle kunder før skulle til enten Herning eller Viborg for at handle hos Dagrofa S-Engros. Dermed løfter vi servicen over for kunderne i Holstebro og Struer samtidig med, at vi får udfyldt et hul, vi havde i geografien.