23948sdkhjf

Juleundersøgelse: Hver anden har allerede købt julegaver

Tre procent af forbrugerne venter til d. 23. eller 24. december med at købe gaver.
Halvdelen af danskerne hævder, at alle julegaverne allerede er i hus for i år, viser friske juletal.

I en ny undersøgelse, som er lavet af YouGov for Elgiganten, svarer 46 procent af de adspurgte nemlig, at de har færdiggjort gaveindkøbene mindst 14 dage før juleaften. Det betyder at de sidste indkøb blev gjort nu før weekenden.

Det fortælller Elgiganten i en pressemeddelelse.

- Vi har haft rigtig mange kunder forbi vores butikker de sidste to uger, både på net og i de traditionelle varehuse, så dette hænger godt sammen med de rapporter jeg har fået ind. Mange kan nok godt lide at starte tidligt og få gaverne klaret, så de slipper for at stresse frem mod juleaften. Samtidig er der nok også mange som stadig ikke er helt i mål, siger Elgiganten-direktør Peder Stedal.

Tre procent venter helt til sidst

Og tallene fra undersøgelsen viser ganske rigtigt, at mange også har ventet. 51 procent svarer at de ikke plejer at blive færdige med gaveindkøbene før den sidste uge før jul, mens 3 procent siger, at de faktisk ikke får ordnet gaveindkøbene før enten 23. eller 24. december.

- Det allerstørste rush ser vi normalt de 8-10 sidste dage før selve juleaften. Så er der fuld tryk på i butikkerne, en masse biler på parkeringspladsen og hektisk aktivitet i kasserne. Hvis du ikke har mulighed for at få klaret gaverne før disse dage, så kan det være smart enten at komme forbi lige efter frokost – mellem 13-15 – eller hen mod lukketid fra 19-20. Så får du butikken lidt mere for dig selv, siger Peder Stedal.

De ældre er først ude

Elgigantens juleundersøgelse viser også, at det er dem mellem 18 og 34 år der i størst grad venter med gaverne. Blandt denne gruppe svarer hele 55 procent at de ikke er færdige med juleindkøbene før den sidste uge.

Til sammenligning er det bare 49 procent af dem mellem 55 og 74 år som svarer at de venter så længe med at klare gavekøbene.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094