23948sdkhjf

Jesper "Kasi" Nielsen gør comeback -igen

Ifølge Jesper Nielsen er der planlagt yderligere mindst 65 åbninger i år, og derefter bliver tempoet ifølge ham sat yderligere op.
Jesper "Kasi" Nielsen, der er der er verdensberømt i Danmark for sine opsigtsvækkende slagsmål med både smykkegiganten Pandora og Skat, står bag med smykkekæden Amazing Jewelry bag sit tredje forsøg i smykkebranchen, skriver Finans.

Kæden har 13 butikker i seks lande, efter at der nytårsaftensdag blev åbnet endnu en butik, og denne gang i Kinas hovedstad, Beijing. Der er allerede lignende smykkeforretninger i danske byer som København og Vejle til bl. a. Hamborg, Bremen, Bergen, Stockholm og Dubai.

Ifølge Jesper Nielsen er der planlagt yderligere mindst 65 åbninger i år, og derefter bliver tempoet ifølge ham sat yderligere op.

- Markedet for smykker til lave priser er stort på globalt plan. Og det skal Amazing vinde. Modellen er skabt ved at kigge på, hvordan andre af verdens butikskæder er vokset hurtigt og mest effektivt, gennem franchise, så partnere betaler for at drive enkelte butikker eller rettighederne til et helt land, siger Jesper Nielsen til Finans.

Han skabte oprindelig en formue ved at opbygge børsnoterede Pandoras marked i bl.a. Tyskland, og siden blev han bl.a. kendt som manden, der investerede i både håndbold og sponserede fodboldklubber. Men så opstod en strid med Pandora, som endnu kører, ligesom der er en uafsluttet millionsag mellem Skat og Jesper Nielsen.

Amazing Jewelry er skabt, efter at Jesper Kasi Nielsen i fjor kom ud af smykkefirmaet Endless, som han etablerede i 2013 og byggede op med distribution i mere end 30 lande.

Han havde i forløbet fået ni tyske og danske investorer, bl.a. Lars Seier Christensen fra Saxo Bank, ind i selskabet. Men samarbejdet mellem dem og Jesper Nielsen endte brat. Siden er Endless med hovedsæde i Tyskland kollapset.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112