23948sdkhjf

Sportsforretning tager kampen op mod internettet med løbeklub

Medlemsrabatter og events er våbnet mod nettets lave priser.
Sports- og løbeforretningen High End Sport/ KeepRunning i Fredericia tager nu et nyt våben i brug i kampen mod internettets lave priser, skriver Elbo Bladet.

Butikken har oprettet en "moderne løbeklub", hvor det ikke er løbeture, men rabatter og events, der skal lokke folk til som medlemmer.

- Vores idé er at lave en ny slags butik, hvor vi får en masse medlemmer, der egentlig betaler driftsomkostningerne. På den måde kan vi sælge varerne til billige priser, så vi kan konkurrere med nettet. Man får 40 procents rabat på løbeudstyr, og derudover får man en masse events, arrangementer og kurser med kost, ernæring og styrketræning, så vi får en aktiv butik med en masse medlemmer. Det er ikke en sportsklub, hvor man mødes hver torsdag og løber. Det er et supplement til løbeklubberne, og køber man bare et par sko til 1500 kroner, så har man stort set sparet kontingentet, forklarer ejer Torben Hansen.

Klubbens kontingent er 500 kroner om året.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203