Minister skal tage stilling til ny Netto i Tulstrup
Regler spænder ben for Netto-projekt, så nu søger borgmesteren dispensation.
Det fortæller Frederiksborg Amts Avis.
-Vi besluttede at sende et brev til Erhvervsministeren for at høre, om det kan lade sig gøre at bygge en Netto der, hvor de ønsker, og om vi kan dispensere inden for de regler, der er. Vi oplever, at det er en god succes i Gørløse og Nødebo, at der er lokal dagligvareforsyning, og vi hører positive røster omkring det, forklarer borgmester Dorte Meldgaard.
Sagen skal i byrådet på onsdag, så borgmesteren på vegne af byrådet kan skrive til Brian Mikkelsen.