23948sdkhjf

Dansk Supermarked hårdt ramt af grøntsagsmangel

- Det er den værste mangelsituation i de seneste 25 år, siger erfaren indkøber.
Dårligt vejr i Sydeuropa er gået hårdt ud over grøntsagshøsten, og det kan mærkes hos de danske supermarkeder, skriver Berlingske Business .

Det drejer sig især om broccoli, squash, visse blomkål, tomater, peberfrugt og icebergsalat, hvoraf visse kategorier er så berørte af situationen, at de står i fare for helt at udgå de næste fire uger.

- Vi har sat informationsskilte op i butikkerne for at informere kunderne om, at der i øjeblikket vil være begrænsede mængder og mangel på en række grøntsager på grund af meget regn og kulde i Sydeuropa, siger Stephan Bruhn, som er indkøber hos Dansk Supermarked Group.

Vinterforsyningerne er mere end halveret i forhold til tidligere år, og Stephan Bruhn vurderer, at der er tale om den værste mangelsituation i 25 år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125