23948sdkhjf

Black friday tager en større del af danskernes juleindkøb

Tal for detailhandlen i de sidste måneder af 2016 viser, at en del af julehandlen sker på black friday.
En voksende del af danskernes julegaveindkøb foretages allerede i november - i udsalgsdøgnet black friday.

Det tyder den nyeste opgørelse over detailhandlen på. Den viser ifølge Danmarks Statistik, at detailhandlen i december faldt 1,1 procent i forhold til november.

Tallene er sæsonkorrigerede, og julemåneden er stadig årets største handelsmåned, understreger økonom Jens U. Hjarsbech fra Dansk Erhverv.

- At der så var et fald efter sæsonkorrektion, er en indikation af, at black friday er ved at overtage dele af julehandlen fra december til november, siger han i en kommentar.

- Ser vi over hele fjerde kvartal, var der dog en fornuftig stigning på 0,6 procent i forhold til tredje kvartal, tilføjer han.

Ifølge Danmarks Statistik endte julehandlen i butikkerne på samme niveau som i december 2015.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.163