23948sdkhjf

Øget konkurrence har kostet 10 medarbejdere på tre år

Kvickly i Nexø er hårdt ramt af konkurrencen fra discountkæder.
I løbet af de seneste tre år har Kvickly i Nexø på Bornholm måtte sige farvel til hele 10 medarbejdere.

Årsagen er faldende omsætning i forbindelse med, at discountkæderne Fakta, Rema og nu også Lidl har åbnet butikker i byen, skriver Bornholms Tidende.

- Lad mig sige det på den måde, at det har kostet. Over de sidste tre år har vi sagt farvel til ti medarbejdere. Det har jo påvirket os på den måde, at vi har tabt omsætning til nogle af de andre, og så har vi måttet rette vores omkostninger ind for at beskytte vores bundlinje, siger Lars Kure, der er butikschef i Kvickly.

Der er i dag cirka 70 medarbejdere i Kvickly, og Lars Kure har ikke lyst til at fortælle, hvor stor nedgangen i omsætningen har været.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11