23948sdkhjf

Opsvinget fortsætter

Men væksten i dansk økonomi se ud til kun at blive på 1,1 pct. sidste år.
Det vurderer Danmarks Statistik her til morgen, hvor de har offentliggjort de foreløbige tal for årets sidste kvartal. Men der kan stadigt blive tale om justeringer, når de endelige, reviderede tal foreligger, understreges det.

I fjerde kvartal er fremgangen særligt understøttet af udviklingen i handel og transport mv. samt finansiering og forsikring. Modsat trækker en svag tilbagegang i erhvervsservice ned.

- Sammenligner vi væksten herhjemme med væksten i resten af Europa, så lå væksten i 4. kvartal på linje med væksten i hele Euroområdet og Tyskland. Vi klarede os dermed bedre end lande som Italien, Finland og Grækenland, mens der var langt op til væksten i eksempelvis Polen, som i 4. kvartal sidste år lå på 1,7 pct. sammenlignet med kvartalet før, forklarer Dansk erhvervs cheføkonom Steen Bocian.

Selvom 4. kvartal sidste år blev fornuftigt rent vækstmæssigt, og selvom der var vækst gennem alle 4. kvartaler af 2016, så blev væksten samlet set lav for 2016:

- Den lave vækst i 2016 skyldtes i høj grad forløbet i dansk økonomi i slutningen af 2015, men det bortforklarer ikke, at vi fortsat har at gøre med en økonomi med lav strukturel vækst. I 2016 steg befolkningen med 0,8%, mens BNP steg med 1,1%. Dermed steg BNP per indbygger stort set ikke sidste år. Det er dermed heller ikke så mærkeligt, at opsvinget i dansk økonomi for mange føles ganske blodfattigt, når BNP væksten kun stiger lidt mere end befolkningsvæksten, betyder det reelt, at vi i gennemsnit i 2016 havde stort set samme stykke af den samfundsmæssige kage som året før, vurderer Steen Bocian.

I 4. kvartal steg BNP med 0,4 pct. - lidt mindre end ventet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093