23948sdkhjf

Ugens grin: Let tjente penge

Få en god start på ugen med mandagens skæve indslag fra redaktionen bag RetailNews.
En torsdag morgen blev en mand banket op på et hotel i København. En godfather-lignende type fra den russiske mafia stod uden for. Han krævede, at manden skulle være hans tolk i et vigtigt ærinde.

Manden havde ganske rigtigt lært russisk, og da betalingen var god, indvilgede han i at være mafiabossens tolk.

Russeren havde konstateret svære uregelmæssigheder i betalingerne fra en virksomhed i området, og han havde tre mistænkte i kikkerten.

Den første mand, som russeren afhørte med et pistolløb oppe i næsen, svor ved sin mors grav, at han aldrig havde snydt nogen.

- Han siger, at han er uskyldig, og han sværger ved sin mors grav på, at han taler sandt, sagde oversætteren med bævrende stemme.

Den næste mistænkte, der blev afhørt, bedyrede ligeledes sin uskyld.

- Han siger, at han også er uskyldig, og at han sværger ved sin mors grav, sagde oversætteren.

Den sidste mistænkte blev ført ind, og kort efter brød han sammen.

- Det er mig, der er skyldig, men vær nådig. Jeg har gemt en kuffert med 10 mio. kr. i ovnen i køkkenet, sagde han.

- Hvad siger han, vrissede russeren.

- Han siger, at det er ham, der er den skyldige, men at alle pengene er brugt, og at han er sikker på, at du ikke har nosser til at skyde ham!, hviskede manden til den russiske mafiaboss.


Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
RetailNews opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev sammen med dit navn og et link til din virksomhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095