23948sdkhjf

En halv million små virksomheder får lettere ved at bruge NemID

Fremover kan virksomhedsejere nøjes med ét nøglekort, når de bruger NemID til digital indberetning.
Langt størstedelen af de danske virksomheder kan se frem til at spare tid ved computeren, når de skal indberette til de offentlige myndigheder.

Virksomhedsejere, der ejer en enkeltmandsvirksomhed, eller alene kan tegne et iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab eller anden virksomhedsform, kan nemlig fremover bruge deres private NemID til digital selvbetjening på bl.a. Virk og Digital Post frem for et erhvervs-NemID.

Det vil give lettere adgang til offentlig selvbetjening for over en halv million virksomheder.

- DerI startes omkring 165 nye virksomheder hver dag, og mange af dem har potentialet til at blive Danmarks nye guldæg, hvis vi formår at hjælpe dem på vej. Vi skal gøre det så nemt og enkelt som muligt at drive virksomhed i Danmark, så de små virksomheder hurtigere kommer ud over rampen og skaber vækst og udvikling, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

- I de små virksomheder er det ofte ejeren selv, der læser Digital post, søger refusion ved sygdom eller giver en fuldmagt til en revisor. For dem vil det derfor gøre det administrative arbejde lidt lettere, når de fremadrettet kun behøver at anvende ét nøglekort.

Ud over adgangen til digital indberetning og digital post med privat NemID, bliver det også mere overskueligt at udstede fuldmagter til revisorer og andre rådgivere. Det kommer ifølge minister for offentlig innovation Sophie Løhde for eksempel landmænd til gavn, når de får hjælp fra en landbrugskonsulent eller håndværkeren, som får hjælp af en revisor.

- Vi imødekommer nu et længe efterspurgt ønske fra virksomhederne, som vil lette arbejdet med administration og derved frigøre tid til at drive reelle kerneopgaver for over en halv million virksomheder i Danmark.

- Det er til gavn for alle, at vi gør den digitale kontakt med de offentlige myndigheder i hverdagen lettere og dette et endnu et godt eksempel på, hvordan vi kan forbedre den offentlige sektor, mener Sophie Løhde.

Virksomhedsejere kan, fra 20. februar 2017, bruge privat NemID, hvis de ejer en enkeltmandsvirksomhed, eller alene kan tegne et iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab eller anden virksomhedsform. Medarbejdersignaturen er stadig relevant i virksomheder, hvor andre end ejeren indberetter til de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109