23948sdkhjf

Guldsmede indgår strategisk samarbejde med Dansk Mode & Textil

En åbenlys synergi har fået organisationerne i guldsmedebranchen og mode- og tekstilbranchen til at indgå en aftale.
Guldsmedefagets Fællesråd, der består af Guldsmedebranchens Leverandørforening og Danske Guldsmede og Urmagere, og Dansk Mode & Textil har netop indgået en strategisk alliance, som betyder, at de to organisationer fremover vil være langt tættere knyttet til hinanden.

Det fortæller Guldsmedefagets Fællesråd i en pressemeddelelse.

Aftalen indbefatter, at Guldsmedefagets Fællesråd lader Dansk Mode & Textil varetage en række administrative opgaver, ligesom de to guldsmedeorganisationers medlemmer fremover får adgang til rådgivning fra Dansk Mode & Textils eksperter inden for HR-jura, handelsjura, miljø, international handel m.m.

Guldsmedefagets Fællesråd, og de to underliggende organisationer, fortsætter uændret og beholder deres egen identitet.

Aftalen giver muligheder for at fokusere, vurderer Trine Thorning, direktør i Danske Guldsmede og Urmagere:

- Vi har overvejet nøje, hvordan vi kunne optimere vore to organisationers virke med henblik på at styrke guldsmede- og urmagerbranchen som specialbrancher. Vi har fundet en model, som sikrer, at vores medlemmer får adgang til Dansk Mode & Textils omfattende vidensbank, og samtidig kan vi effektivisere vores eget setup markant, så på den måde er det et meget lykkeligt ægteskab, fortæller hun

De to parter kender hinanden rigtig godt, og alliancen mellem organisationerne kommer efter flere års dialog og samarbejde.

- Aftalen med Dansk Mode & Textil er et naturligt next step for os. Vi har igennem en årrække haft en tæt dialog og fra sidelinjen set, hvor gode Dansk Mode & Textil er til at skabe værdi gennem deres rådgivning. Derfor er vi meget glade for, at vi nu kan tilbyde vores medlemmer adgang til den rådgivning, og i den forbindelse giver det rigtig god mening, at vi også overlader store dele af vores administration til Dansk Mode & Textil, siger Jens R. Møller, direktør i Guldsmedebranchens Leverandørforening.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109