23948sdkhjf

Brancheorganisation for gods frygter PostNords redningsplan

PostNords kriseramte redningsplan må ikke skævvride konkurrencen i transportbranchen, lyder det fra direktør.
En statsstøttet redningspakke på 2,3 milliarder kroner til PostNord er en åben dør for unfair konkurrence på transport- og logistikområdet.

Sådan lyder det fra Carina Christensen, der er direktør i brancheorganisationen for den danske vejgodstransport ITD.

Hun frygter, at PostNord rykker ind med statsmidler i ryggen og for alvor begynder at udkonkurrere virksomhederne i forhold til pakker og stykgods.

- Jeg er først og fremmest bekymret på vegne af de danske transportvirksomheder. Der er virkelig kamp om ordrerne hver dag.

- Hvis man fra politisk hold giver PostNord en saltvandsindsprøjtning i den størrelsesorden, som der er tale om her, så vil det kuldsejle den danske transport- og logistikbranche, siger hun.

Hun understreger, at vi endnu ikke kender den endelige politiske løsning, men hun ser alligevel bekymret på sagen.

- Jeg frygter på mine medlemmers vegne, at vi pludselig står over for en ny spiller i markedet, der kan underbyde os alle med statens penge i ryggen.

- PostNord er jo en helt særlig spiller. Selskabet er vokset op på helt andre vilkår end private virksomheder i Danmark.

Hun mener, at transportvirksomhederne er afhængige af ordentlige rammevilkår for vækst.

Det indebærer ifølge hende blandt andet et liberaliseret marked for godstransport, hvor man ikke skal konkurrere mod et statsstøttet selskab.

Hos Dansk Erhverv er man af samme grund bekymret for, at PostNord planlægger at gå ind på godsmarkedet i forbindelse med omlægningen af selskabet.

- Det kan betyde mere unfair konkurrence på området i forhold til de private aktører, siger Jakob Tietge, der er fagchef i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

- Unfair, fordi PostNord jo har skattekroner i ryggen, siger han.

/ritzau/
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111