23948sdkhjf

Dansk Supermarked er blevet en stor spiller på tøjmarkedet

Kæden solgte 38 millioner stykker tøj sidste år, og tallet er stigende.
Mens salget af tøj er faldet med knap 3 pct. i den fysiske specialhandel, glæder indkøbs-direktør for tekstil i Dansk Supermarked, Jette Christiansen, sig over, at Føtex og Bilka har øget salget med 5 pct. i 2016.

Det skriver Dansk Handelsblad.

– Vi er blevet en stor spiller på tøjmarkedet, og vi konkurrerer nu på lige fod med resten af tekstilbranchen.

Vores indtjening på tøj er steget endnu mere end omsætningen, siger hun.

Det øgede salg skyldes for en stor del det godt to år gamle tøjbrand VRS.

– Tidligere havde vi en lang række mærker, som kunderne ikke forbandt med specielle værdier. Med VRS har vi samlet alle kræfter omkring ét masterbrand. Og det har givet både kendskab og brandværdier hos vores kunder. Når vi spørger vores kunder, vurderer de os på niveau med H&M, og vi har flyttet os signifikant både på kvalitet og modegrad, siger Jette Christiansen.

Læs mere hos Dansk Handelsblad .
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125