23948sdkhjf

Nemlig politianmelder vognmand

Virksomheden reagerer på TV2-udsendelse.
I en TV2 dokumentar, der vises på torsdag, er nemlig.com blevet bekendt med, at en af online-supermarkedets samarbejdspartnere, en selvstændig vognmand, har brudt både samarbejdskontrakt og dansk lovgivning.

Pågældende blev øjeblikkeligt opsagt og politianmeldt, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Nemlig.com samarbejder med selvstændige vognmænd, der via en samarbejdskontrakt arbejder med at bringe varer ud til online-supermarkedets kunder.

- De mange selvstændige vognmænd og deres medarbejdere, vi samarbejder med, gør et stort og flot stykke arbejde hver eneste dag. Men der findes desværre brodne kar, og når vi opdager dem, bliver samarbejdet stoppet øjeblikkeligt, siger driftsdirektør, Henrik Hjorth, nemlig.com, og fortsætter:

- Vi har 100 procent nultolerance over for væsentlige brud på vores kontrakter og på dansk lovgivning, så den pågældende selvstændige vognmand fra TV2s dokumentar blev tilbage i februar øjeblikkeligt opsagt og politianmeldt.

I TV2 dokumentaren får en muldvarp, der udgiver sig for at være illegal indvandrer, job hos den pågældende selvstændige vognmand, der nu er opsagt og politianmeldt.

Nemlig fortæller, at for at komme lignende problemer til livs har virksomheden siden 2014 foretaget månedlige stikprøver blandt alle selvstændige vognmænd, hvor alle papirer gennemgås, der foretages løbende kontrol ved udlæsningscentralen, hvor der tjekkes kørekort, uniformer og papirer på personen i bilen, og så foretages der løbende kontrol af chauffører ude i marken, hvor det tjekkes, at det er den rette chauffør, samt at dennes kørekort og opholdstilladelse er i orden.

- Det er i vores absolutte interesse, at vi sammen med de relevante myndigheder kan være fælles om at finde løsninger, der kan forhindre brodne kar i at bryde loven, siger Henrik Hjorth.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156