23948sdkhjf

Nyt råd: Vent med generationsskifte og spar penge

Eksperter råder normalt til at komme i gang med generationsskiftet hurtigst muligt - men lige nu lyder rådet: Vent til næste år
Der kan nemlig være betydelige beløb at spare i afgift, hvis effektueringen af et planlagt generationsskifte udskydes til næste år.

Sådan lyder rådet fra revisionsvirksomheden BDO, efter at regeringen har fremsat sit lovforslag, der gradvist skal sænke bo- og gaveafgiften ved generationsskifter frem til 2020.

Til gengæld er det vigtigt at være opmærksom på de mange værnsregler, som der bliver en del af betingelserne i forbindelse med nedsættelsen, lyder det fra BDO.

- Den måde, som afgiften nedsættes på, betyder, at der kan være en betydelig afgiftsmæssig fordel ved at udskyde igangværende generationsskiftehandler fra 2017 til 2018. Til gengæld vil der næppe være nogen væsentlig gevinst ved at udskyde det yderligere et eller to år - altså fra 2018 til 2020, forklarer revisorerne i deres nyhedsbrev.

Store og små fald
At det særligt kan betale sig at vente til næste år, men ikke udskyde det yderligere, skyldes den takt bo-og gaveafgiften forventes nedsat med. Fra i år til næste år falder afgiften nemlig - hvis lovforslaget gennemføres - fra 13 pct. til 7 pct. Et fald på hele seks procent.

Venter man derimod yderligere et eller to år nedsættes afgiften kun med yderligere en procent om året, så den i 2019 er 6 pct. og 2020 vil være på 5 pct.

Strammere regler
BDO gør til gengæld opmærksom på, at gevinsten bliver betinget af strammere regler, som er helt afgørende for om det vil kunne betale sig at vente. Der bliver nemlig tale om nye krav om ejerskab og aktiv deltagelse i virksomheden, hvis man skal kunne bruge de nye regler.

- Reglerne gælder både den tidligere og den kommende ejer. Den der overlader virksomheden til næste generation, skal inden da have ejet virksomheden i mindst 1 år og i samme periode have deltaget i væsentlig omfang i driften eller ledelsen af virksomheden, forklarer BDO
 
- Og den der overtager virksomheden skal som udgangspunkt beholde ejerandelen af virksomheden i en periode på mindst 3 år ellers forhøjes afgiften til normalt niveau, dog kun forholdsmæssigt for den manglende del af 3 års perioden, lyder det fra Revisionsvirksomheden.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, er en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed og del af det internationale BDO netværk af uafhængige medlemsfirmaer. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079