23948sdkhjf

Nets indgår aftale med det norske sygehusvæsen

Virksomheden skal levere betalingsterminaler til hundredvis af lokaliteter.
Sykehusinnkjøp HF har, på vegne af de Regionale Helseforetakene, indgået en aftale med Nets om at levere betalingsterminaler og håndtere kortindløsning af Visa og MasterCard for alle offentlige sygehuse og tilhørende enheder i hele Norge.

Det fortæller Nets i en pressemeddelelse.

I forlængelse af et offentligt udbud skal Nets levere mere end 1000 betalingsterminaler fordelt på flere hundrede lokaliteter under det norske sygehusvæsen. Aftalen gælder for fire år med mulighed for to gange at forlænge med yderligere et år.

Nye terminaler er allerede på plads i region vest og implementeringen i de øvrige regionale sygehusenheder finder sted i løbet af april og maj.

Nets har tidligere leveret terminaler og tilhørende tjenester til en del af de regionale sygehusenheder.

Aftalen medfører således både en forlængelse og udvidelse af tidligere leverancer.

Sykehusinnkjøp HF blev stiftet 17. december 2015 og har strategisk og operativt ansvar for indkøb på sygehusområdet.
Læs mere om: Nets
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078