23948sdkhjf

Status: Broen har kostet otte lejemål i Esbjerg Storcenter og gågade

Trykket stemning i Esbjerg Storcenter.
Det er ikke gået helt så galt, som skeptikerne forudså, men stemningen er stadig trykket i Esbjerg Storcenter og til dels også i gågaden, efter varehuset Broen Shopping for nyligt åbnede i byen .

Det fortæller Ugeavisen Esbjerg.

Fire butikker er flyttet fra gågaden og fire fra storcentret i forbindelse med åbningen, og især Esbjerg Storcenter har mærket konsekvenserne, idet der for to af butikkernes vedkommende er tale om store såkaldte 'ankerlejere', nemlig Kvickly og Bahne.

- Vi har 32 butikker nu, og de bliver. Butikker er nomader. Alle centre skal regne med en udskiftning på 5-10 procent af sine butikker om året. Men det siger sig selv, at det ikke er godt for et center at miste en stor dagligvarebutik. Det er ikke en givtig situation at tiltrække nye lejere i, og det koster da også vores butikker en masse omsætning -det er ikke vores største påske for at sige det lige ud. Stemningen er lidt trykket herude, men der kommer jo en hverdag igen. Lige nu skinner solen på Broen, siger centerchef Verner Thomsen.

Han tilføjer, at han ikke ved, hvor mange flere butikker centret kan tåle at miste. "Om det er en eller to," siger han, men han fortæller, at smertegrænsen er inden for rækkevidde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094