23948sdkhjf

Folk fra Ærø risikerer at skulle rejse til Fyn efter medicin

Den nye vagtapotek-ordning kan få store konsekvenser for borgere på Ærø.
Den 1. januar 2018 skal der skæres i antallet af vagtapoteket med døgnåbent i Danmark, og som det ser ud lige nu, så står Ærø til at miste sin tilkaldeordning på Marstal Apotek, skriver Fyens Stiftstidende.

Det vil komme til at betyde, at borgere på Ærø ikke kan købe medicin uden for apotekets normale åbningstid.

- I værste fald kan det blive sådan, at borgerne må bruge tid på at rejse til Svendborg eller Odense for at få fat i deres medicin udenfor apotekets normale åbningstider. Det er slet ikke godt nok, og jeg vil gøre mit for, at det ikke kommer til at ske. Hvis et barn for eksempel bliver syg og skal have medicin, så må forældrene rive en halv dag ud af kalenderen for at hente medicin på Fyn. Det er uholdbart, siger Poul Sækmose fra De Konservative, som desuden er medlem af sundhedssamordningsudvalget.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078