23948sdkhjf

Danskerne er tossede med at købe genbrug på nettet

Både DBA og app'en Tradono oplever en stigende interesse i at købe og sælge brugt online.
Det hitter som aldrig før at købe genbrug på nettet.

Danskernes stigende lyst til at købe brugt på nettet mærker man blandt andet på en af landets største genbrugssider, Den Blå Avis.

Sidste år oprettede brugerne på DBA 19 millioner varer på hjemmesiden, og det er næsten en fordobling af de 10 millioner annoncer, der var i regnskabsåret 2012/2013.

Det skriver DR Østjylland.

- Når vi spørger danskerne, er det stadig det med at gøre en god handel, som er grund nummer et til at købe brugt, fortæller kommunikationschef hos DBA Sofie Folden Lund.

Ifølge hende føler mange også, at det ikke længere er velanset at sige, at man har brugt rigtig mange penge på blandt andet en ny sofa.

- Nu vil man gerne kunne fortælle: Jeg har været fornuftig. Jeg har købt det brugt, og de ting, jeg har købt, har faktisk en historie med sig, forklarer Sofie Folden Lund til DR Østjylland.

22-årige Maiken Bruusgaard Christensen fra Aarhus har ofte en handel i gang på genbrugssider. Netop fordi hun gerne vil have ting med en historie:- Det er sjældent, jeg overhovedet køber noget nyt. Jeg vil hellere købe noget brugt for at få noget, der har noget charme, siger hun til DR Østjylland.

Hun handler især via den danske app Tradono, hvor brugerne kan sælge genbrugsvarer til hinanden. Også her har man oplevet en stor stigning i antallet af annoncer.

Deres brugere er især unge piger, fortæller Anne Sofie Banke, der er presseansvarlig hos Tradono.

- På de to år, vi har eksisteret, har Tradono rundet 750.000 brugere, fortæller hun til DR Østjylland.

Den Blå Avis lavede i efteråret en undersøgelse af danskernes genbrugsvaner, som viser, at 60 procent af danskerne har købt brugt inden for det seneste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156