23948sdkhjf

Kostbart tabu: Vores løn er hemmelig

Op mod halvdelen tror, at det er direkte ulovligt at tale med kollegerne om løn.
Det er et tabu blandt danske lønmodtagere at tale om deres løn, dokumenterer Institut for Menneskerettigheder i ny rapport ifølge Ugebrevet A4 .

Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget af Megafon blandt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere og offentliggøres tirsdag.

Seks ud af ti taler aldrig om løn med deres kolleger, og op mod halvdelen af os tror, det er ulovligt, hvis vi gør det. Resultatet er uigennemskuelige lønsystemer, som står i vejen for ligeløn, vurderer instituttet.

Det anbefaler derfor initiativer fra politisk hold og arbejdsmarkedets parter for at sprede kendskabet til ligelønsloven og retten til at tale åbent om løn.

- Det er lettere at diskriminere og forskelsbehandle, når ingen ved noget om det, påpeger ph.d. Kenn Warming, specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder, som står bag rapporten, over for Ugebrevet A4.

Institut for Menneskerettigheder i rapporten fokus på åbenhed om løn i forhold til ligeløn mellem kønnene. Der er en forskel i løn på 4-7 procent mellem kvinder og mænd, som ikke kan forklares med et kønsopdelt arbejdsmarked, påpeger instituttet.

Men større åbenhed om løn vil også kunne afdække forskelsbehandling i forhold til for eksempel etnisk baggrund, alder, politisk anskuelse, handicap og seksuel orientering, påpeger Kenn Warming.

Institut for Menneskerettigheder har i deres undersøgelse bedt lønmodtagerne om at begrunde, hvorfor de ikke taler om løn med kollegerne. Hyppigste grund er, at løn opfattes som en personlig sag. Det siger 55 procent.

To andre almindelige begrundelser for at holde tæt med éns løn er, at ’løn er kompliceret’ (19 procent), og at det ligefrem er upassende at tale om løn (13 procent).

Men det er dyrt at gøre éns løn til et tabu, mener forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

- Hvis der var større gennemsigtighed og folk kunne se, hvad andre med tilsvarende arbejde fik i løn, kunne det være, at de kunne gå til lønforhandling næste gang og pege på, at dét de laver plejer at give mere. Det ville være en løftestang. Ellers sidder du og pejler i blinde, og det er svært. Du sidder og forhandler med én, der har al information, og du har ingen. Du spiller ikke med blind makker, du ER den blinde makker, siger hun.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125