23948sdkhjf

Bog & Ide træder i stedet for Bøger & Papir

Tørrings Boghandel har skiftet navn – fra Bøger & Papir til Bog & Ide. Navneskiftet er sket efter at Bøger & Papir-kæden er lagt sammen med Bog & Ide.

Det skriver Tørring Folkeblad.

Selvom navnet er skiftet ud, så vil borgerne i Tørring møde det samme personale i butikken. Og med Birgitte Eriksen i spidsen glæder de sig til at byde inden for.

Også administerende direktør i Indeks Retail, der er kædekontor for Bog & Ide, Boghandleren og Legekæden, Marianne Lyngby Pedersen er glad for åbningen af Bog & Ide i Tørring.

- Vi er meget glade for at omlægge den lokale Bøger & papir butik til vores stærke Bog & idé-koncept. Bog & idé er en stor bogkæde i Danmark, som står stærkt i danskernes bevidsthed. Med omlægningen styrker vi vores position i markedet og muligheden for at løfte kvalitets-og serviceniveauet til gavn for kunderne, og vores butik fortsætter med at være lokal. På den måde sikrer vi, at alle vores butikker bliver drevet fra hjertet med et stort ejerskab og lokal nærhed og med en stærk landsdækkende kæde i ryggen, det giver styrke, siger Marianne Lyngby Pedersen.

Med 122 butikker er Bog & idé Danmarks største boghandlerkæde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125