23948sdkhjf

Hele landet er nu med i opsvinget

Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi, vurderer Dansk Erhverv i en ny økonomisk analyse.
Mens fremgangen i starten i høj grad var isoleret til hovedstadsområdet - suppleret af den jyske østkyst – er opsving over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet.

- Ser vi på realindkomsterne, så har der over det seneste år være positiv realvækst i indkomsterne i alle landets kommuner, det er første gang siden finanskrisen. Der er naturligvis økonomiske forskelle på tværs af landet – men opsvinget har efterhånden fået styrke og brede nok til at sikre fremgang til hele landet, forklarer Dansk Erhvervs cheføkonom Steen Bocian i analysen.

En vigtig del af forklaringen på, at realindkomsterne stiger i hele lander, er i følge organisationen, at beskæftigelsen nu er stigende i alle landsdele. Og det er også første gang på denne side af finanskrisen, at alle landsdele på én gang oplever stigende beskæftigelse.

Desuden peger Steen Bocian på boligpriserne som en god del af forklaringen.

- Huspriserne er stigende i hele landet – der findes ikke landsdele, hvor huspriserne i første kvartal i år ikke er højere end på samme tid sidste år. Målt over det seneste år har prisvæksten været højest på Bornholm efterfulgt af Østsjælland, Nordjylland samt Vest- og Sydsjælland. Først herefter følger Københavns området, skriver han i analysen.

Hele analysen kan findes på Dansk Erhvervs netside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093