23948sdkhjf

Butikker kan nu sige nej til kontanter om natten

Ny lov om betalinger giver butikker mulighed for at sige nej til kontanter om natten.

I sidste uge vedtog Folketinget en ny lov om betalinger, som blandt andet betyder, at betalingsmodtagere fremadrettet kan sige nej tak til kontanter fra klokken 22.00 til 06.00.

Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Loven træder i kraft 1. januar 2018 og åbner desuden op for, at betalingsmodtagere i særligt røveriramte områder kan få en dispensation, så de kan sige nej tak til kontanter allerede fra klokken 20.00.

- Selvom vi gerne havde set, at pligten helt blev fjernet, er det positivt, at der nu bliver åbnet for mulighederne for, at sige nej tak til kontanter, siger chefkonsulent Henrik Lundgaard Sedenmark fra Dansk Erhverv.

Foruden nye muligheder i forhold til kontanter om natten, giver loven også bedre muligheder for loyalitetsprogrammer. Dansk Erhverv har ønsket, at loyalitetsprogrammer, der er placeret på samme medie, som en betalingstjeneste - eksempelvis samme app eller samme plastikkort - fortsat skulle kunne tilbydes af detailhandlen.

- Vi er tilfredse med, at det fremover ikke er et krav, at forbrugeren skal kunne fravælge loyalitet i betalingsøjeblikket – forbrugeren skal naturligvis, som hidtil, kunne melde sig helt ud af loyalitetsprogrammet, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096