23948sdkhjf

Power nåede milliardomsætning i 2016

Bundlinjen viser fortsat røde tal, men salget stiger stødt hos elektronikkæden Power, der åbner syv nye varehuse i år.

Elektronikkæden Power er kommet godt fra land, siden den åbnede sine første butikker i 2015. Regnskabet for 2016 viser således, at kæden kom ud af sidste år med en omsætning på en milliard kroner.

Det skriver Børsen.

At starte en kæde op fra bunden er dog en kostelig affære. Sidste år tabte Power således 89 millioner kroner på bundlinjen, og egenkapitalen er dermed negativ med 310 millioner kroner.

Det er dog ikke noget, der bekymrer koncernchef i Power International, Ronny Blomseth.

- Der er fuld opbakning, for vi ser, at udviklingen går den rigtige vej. Der er lagt en langsigtet plan, for det tager tid at opbygge en ny stor kæde, men jeg er overrasket over, hvor enkelt det har været at etablere nye butikker, der får så høj en omsætning, siger Ronny Blomseth til Børsen.

Power åbnede i 2015 med fire varehuse i hovedstadsområdet og Odense, og sidste år kom et varehus i Randers til. I år har kæden allerede åbnet fire butikker i Aarhus, Nykøbing Falster, Sønderborg og Holstebro, og tre nye ventes færdige i Tilst, Herning og Lyngby inden nytår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143