23948sdkhjf

Spar donerer 10 procent af omsætningen til lokalsamfund

Købmandskæden inviterer til Torvedag lørdag den 10. juni og forærer 10 procent af dagens omsætning til lokale projekter.
Lørdag den 10. juni forvandles parkeringspladser foran landets 120 Spar-butikker til markedspladser. Denne dag vil Spar i mere end en forstand sætte fokus på byens lokalliv.

10 procent af butikkens omsætning på Torvedagen vil blive doneret til et lokalt projekt, og byens beboere har forud for Torvedagen haft mulighed for at komme med forslag til, hvilket projekt det skulle være.

Ønskerne spænder vidt - lige fra donationer til forbedringer af byens sportsklubber til ture for de ældre på byens plejehjem.

- Som hele Danmarks lokale købmand er det vigtigt for os at støtte op om vores lokalsamfund. Derfor hjælper vi med at udvikle lokallivet i de danske byer, og det er noget, vi i Spar er rigtig stolte af at være med til', siger kædedirektør i Spar, Niels Karstensen, og fortsætter:

- Vores Spar-købmænd har sat alle sejl ind for at gøre Torvedagen til en rigtig hyggelig dag for netop deres by, og de glæder sig alle sammen til at byde byens beboere velkommen til grillmad, smagsprøver og underholdning for hele familien.
Læs mere om: Spar
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078