23948sdkhjf

Guldsmede-mester åbner butik i Odense

Tyrkiske Aytek Gergin er tredje generation af guldsmede i sin familie. Nu åbner han Guldsmedeværkstedet i Overgade 44 i Odense.

Det skriver Ugeavisen Odense.

Aytek Gergin flyttede med sin danske hustru til Danmark i 2009, og i 2011 besluttede han sig for at starte på guldsmede-uddannelsen på EUC Lillebælt. Siden hen fik han læreplads hos Skovgaard Guldsmed & Urmager i Glamsbjerg og Odense, hvor han også har arbejdet som svend.

I 2015 vandt han Danmarksmesterskabet for guldsmede i Vejle og gik videre til det nordiske mesterskab i København – her vandt han en overbevisende sejr.

Det er pengene fra sejren, han nu bruger til at etablere eget guldsmedeværksted i Odense.

- Jeg designer og fremstiller alle slags smykker, ringe, brocher, øreringe, halskæder, vedhæng, slipsenåle og manchetknapper. I første omgang er alt på bestilling, men senere vil jeg også lave min egen smykkekollektion. Alt bliver tegnet og håndlavet her på værkstedet, siger Aytek Gergin.

Aytek Gergins har allerede indgået aftaler med flere guldsmedeforretninger om at udføre reparationer, stenfatning og special-opgaver.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11