Skænderi endte med bil på supermarkedstag
Uoverensstemmelse førte til alternativ parkering.
En bil var nemlig helt uforklarligt blevet parkeret oven på et skur, skriver Ekstra Bladet.
Nu kan politiet fortælle, at de har været i kontakt med de involverede, og at der ligger et skænderi bag episoden.
- Der er tale om en uoverensstemmelse, hvor den ene er blevet sur på den anden, og så har den ene lige taget den andens bil og sat op på taget der, fordi ' så kan de lære det', siger Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.
Han fortæller desuden, at der er blevet brugt en kran til at få bilen op på skuret.