23948sdkhjf

Optimismen bider sig fast hos virksomhedsejere i Vendsyssel

Optimismen har bidt sig fast. Selv hos besindige nordjyder, fortæller P4 Nordjylland.

Et flertal af virksomhedsejere i Vendsyssel fortæller, at de i det kommende år vil hyre og kun meget få vil fyre.

- Vi har fra 2014 til udgangen af 2016 fordoblet vores omsætning og medarbejderantal. Så der er vækst i området, siger Claus Søgaard, direktør i Frederikshavn-virksomheden Scanel, der operere indenfor maritim service.

Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn har med et fælles jobbarometer taget temperaturen hos 845 virksomheders lyst til at ansætte og afskedige medarbejder. Og barometret peger på solskin for de, som er på jagt efter et job.

Fire ud af ti virksomheder forudser, at de indenfor det næste år ansætter, halvdelen forventer status quo og syv procent forudser, at de får færre ansatte.

Samlet forventer virksomhederne at ansætte yderligere 1000 medarbejdere. Noget som Heidi Juel, afdelingsleder på jobcentret i Frederikshavn, mærker:

- Vi oplever mange går i job. Mange har de sidste måneder afmeldt sig, fordi der sker mere ude i erhvervslivet end der har gjort tidligere.

Det er virksomheder i metalindustrien, transport, byggeri og fødevaresektor, som forventer den største fremgang. Virksomhederne efterspørger især faglært, men også ikke-faglært arbejdskraft.

En udvikling som vi alle kommer til at mærke, siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Laust Høgedahl:

- De her tal indikerer, at virksomhederne forventer, at de ansætter. Og det betyder meget, at vi får løftet flere ind i beskæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse, for så får vi også bedre økonomi i vores kommuner, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109