23948sdkhjf

Det er stadig dyrt at ringe fra Danmark til udlandet

EU har ændret internationale regler, så det nu er billigere at ringe hjem fra ferien, men der er ikke justeret på nationale priser, kritiserer teleanalytiker.
Teleselskaberne fortæller ivrigt, at det fra nu er billigere at ringe i udlandet. Men opmærksomheden om de nye EU-bestemmelser skjuler en fælde: Det er stadig dyrt at ringe fra en dansk mobiltelefon i Danmark til udlandet.

Det skriver Fagbladet 3F.

Det kan få bizarre konsekvenser, siger teleanalytiker Torben Rune fra det rådgivende firma Netplan.

- Har du familie i Spanien, og skal du derned i sommer, så tag et spansk sim-kort med hjem. Det sætter du i telefonen, når du efter ferien skal ringe til Spanien. Så er samtalen helt gratis eller næsten gratis, mens det ville koste måske 5-6 kroner i minuttet med et dansk sim-kort, beskriver Torben Rune, der kalder situationen ”vanvittig”.

Ændringerne af de såkaldte roaming-regler skete for kort tid siden - den 15. juni. Men det er kun de internationale EU-bestemmelser, der er lavet om på.

- De nationale regler er stadig de samme. Her er der stadig ikke styr på tingene, siger Torben Rune.

Det betyder for eksempel, at sønderjyderne kan spare mange penge ved at køre over den tyske grænse, hvis de skal ringe i lang tid fra en dansk telefon til en tysker eller italiener.

- Den rigtige løsning er fælleseuropæiske priser for brug af mobiltelefon. Men det indfører teleselskaberne ikke selv, så længe de tjener på forvirring og komplekse regler, siger Torben Rune.

Samtale til Brasilien for 15 ører i minuttet

Teleselskabernes politik tvinger folk til at finde alternative løsninger. Men de kræver ofte teknisk indsigt.

Torben Runes egen kone er brasilianer, og de har fundet en løsning, når de skal tale med familien langt borte. Samtalen går først til USA via nettet. Her transmitteres den så til det almindelige telefonsystem.

- Det koster kun 15-18 øre i minuttet samlet. Men det kræver en vis viden at få den slags til at virke, siger Torben Rune.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076