23948sdkhjf

Her åbner de 12 næste Netto-butikker

Netto har allerede sat adresse på i alt 20 kommende Netto-butikker, og Netto løfter nu sløret for placeringen af endnu 12 butikker.

Netto har allerede sat adresse på 20 Kiwi-lejemål, der omdannes til nye Netto-butikker. Og nu kan discountkæden sætte adresser på yderligere 12.

Det skriver Netto i en pressemeddelelse.

De tre første butikker vil åbne allerede i næste uge. Herefter vil der følge tre til fire butiksåbninger hver uge.

- Vi er utroligt glade for, at vi er på plads med endnu en række Netto-butikker, som vi åbner henover de kommende måneder. Det sker alt sammen i rekordtempo, og vi glæder os til at komme ud til endnu flere danskere, der kan se frem til en Netto i deres lokalområde, siger Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto.

Med lukningen af Kiwi-kæden har særligt Netto indledt en offensiv på discountmarkedet i Danmark. Tidligere på sommeren indgik de to dagligvarekoncerner Dagrofa og Dansk Supermarked Group en aftale, der betød, at Dansk Supermarked Group overtog 81 af Kiwis tomme butikker, hvoraf godt halvdelen skal omdannes til Netto-butikker.

Dermed når Netto som den første kæde i landet over 500 butikker.

Udover Netto bliver en række af lejemålene konverteret til Føtex Food, mens de øvrige lejemål forventes afsat i markedet til øvrige aktører indenfor dagligvarer eller til andre erhvervsdrivende.

De 12 lejemål, det netop er blevet besluttet skal omdannes fra Kiwi til Netto, er fordelt over hele landet. Adresserne er som følger:

  • Bredgade 6, Pandrup
  • Ejbygade 2, Odense SØ – flytning af eksisterende butik
  • Marksvinget 19, Køge
  • Pakhusvej 7, Hinnerup
  • Skovvejen 17, Aarhus C
  • Sønderringvej 45 B, Brøndby
  • Thurøvej 9, Hobro – flytning af eksisterende butik
  • Trylleskov Allé 5, Solrød Strand
  • Viaduktvej 16, Nørresundby – flytning af eksisterende butik
  • Østre Ringvej 29, Næstved – flytning af eksisterende butik
  • Laurits Olsens Vej 1, Hvidovre – flytning af eksisterende butik
  • Vellingvej 47, Ringkøbing

Derudover har Netto tidligere bekræftet placeringen af de 20 første butikker. Det drejer sig om Erlev Bjerge (Haderslev), Nyborgvej (Ullerslev), Assenstoft (Randers ), Rømøvej (Frederikshavn), Postvej (Faxe Ladeplads), Vennelundsvej (Odder ), Sneppevej (Løsning), Krekærlundsvej (Malling), Adelgade (København K) samt Karlslunde Parkvej (Karlslunde), Møllevej (Dragør), Lyngbygårdsvej (Kongens Lyngby), Roersvej (Odense C), Frederiks Alle (Aarhus C), Kridthøj Torv (Højbjerg), Thomas B Thriges Gade (Odense C), Cortex Park (Odense), Lystrup (Aarhus), Løjt Kirkeby (Aabenraa), Vestergade (Ryomgaard).

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125