23948sdkhjf

Trafikomlægninger koster Odense-butik livet

Trafikomlægninger i Odense by får nu Army Jeanslager til at lukke efter 45 år.

Tøjbutikken Army Jeanslager på Overgade i Odense lukker efter 45 år.

Det skriver Fyens.dk.

Det er ejer John Nielsen, der har truffet beslutningen, og den falder efter flere år med vejarbejde og trafikomlægning i Odense by. Og ifølge John Nielsen er det netop dét, der er skyld i, at han nu må dreje nøglen for sidste gang.

- De sidste to år har jeg ikke kunnet tjene penge nok. Og fra hvad jeg hører fra kunderne, så er de utilfredse med, at det er for svært at komme herind og for svært at finde en parkeringsplads, siger John Nielsen til Fyens.dk.

John Nielsen havde på et tidspunkt to fuldtidsansatte i butikken, men efter trafikomlægningen startede, begyndte indtægterne fra butikken at falde. Samtidig gik forretningen ned til at have tre studerende på nedsat tid for til sidst kun at beskæftige John Nielsen selv.

- Jeg bliver snart 65, og hvis jeg havde været 10 år yngre, så havde jeg nok fortsat. Men som det er nu, skal jeg arbejde hårdt for at holde skindet på næsen, og jeg har ikke råd til have personale, siger John Nielsen.

Army Jeanslager sælger klassiske jeans fra Lee, Wrangler og Levis samt militærtøj fra diverse overskudslagre.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11