23948sdkhjf

Coops kunder vælger flere varer med Ø-mærket

Samvirkes postyrramte forside har ikke affødt medlemsflugt.
Salgstal for omstridt økokampagne viser, at salget af økovarer især er steget i kæderne Fakta og Dagli’Brugsen. Brugsuddelere, der er flest af i provinsen.

Det skriver Politiken

I de første 11 dage af kampagnen Øktober har salget af økologiske varer i alle Coops butikker ligget 24 procent over samme periode sidste år.

- Det er en enormt positiv udvikling, der viser, at brugerne kvitterer, når man iscenesætter økologi og gør varerne tilgængelige i butikken, siger CSR-chef i Coop Thomas Roland til Politiken.

Han hæfter sig ved, at salget har løftet sig mest i kæderne Dagli’ Brugsen og Fakta, som der er flest af i Jylland, og som især betjener mindre bysamfund.

- Det er virkelig markant, og det indikerer, at økologien for alvor er ved at blive bredt ud til hele landet. Det er ikke længere et københavner- eller storbyfænomen, siger Thomas Roland.

- Vi ser det som forbrugernes kvittering på, at de ønsker færre sprøjtegiftrester. Vi ved, det er årsag nummer et til, at folk begynder at træffe et økologisk valg, siger CSR-chefen,

Samvirkes postyrramte forside samt artikel om pesticider har altså ikke affødt medlemsflugt, oplyser Thomas Roland.

Den samlede omsætning af både økologiske og konventionelle varer har ifølge informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen »stort set været cirka, som den plejer«.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141