23948sdkhjf

10 veje til loyale kunder – Del 6

Læs de gyldne råd til, hvordan fødevarevirksomheder i fremtiden bliver endnu bedre til at skabe relationer til kunderne.

Hvordan får og fastholder man loyale kunder?

Det spørgsmål forsøgte Cathrine Frederiksen, der er uddannet kaospilot og har sit eget rådgivningsfirma ved navn Tomo, at besvare på Foodexpo 2012. Hun har boet i Canada i et halvt år og i samarbejde med designfirmaet Idea Couture lavet research på temaet.

RetailNews har bedt Cathrine Frederiksen om at opsummere de 10 gyldne råd med konkrete eksempler.

Hendes råd vil blive sendt hver tirsdag og torsdag de kommende fem uger, så følg godt med.



6. Tag med dem hjem


En bagerkæde, som hovedsageligt har specialiseret sig i vandbakkelser - eller cream puff’s som de kalder dem, stødte jeg på i Shanghai. Kæden er fra Canada. De har lavet et markedføringsstunt, som gør, at kunderne tager deres emballage med hjem. Kunderne får en betydelig rabat, hvis de kommer til butikken med emballagen og skal have en genopfyldning. McDonald’s i Danmark har for nyligt haft et lignende markedsføringsinitiativ, hvor man kunne få sit Happy Meal fyldt op med popcorn, hvis man tog æsken med i biografen. Mon ikke man bliver mere knyttet til et brand og en butik, hvis man har deres logo og emballage gemt derhjemme?

Beslægtet med dine kunder
Papa Beard og McDonald’s har her fundet en måde hvorpå de med snu og list kan komme med hjem i folks stuer. Mon ikke det er svært at føle afstand til et brand, hvis logo man har udstillet derhjemme? Mon ikke man helt naturligt kommer til at føle sig bekendt, nærmest beslægtet, med firmaet?

Gamle tricks på nye hunde
Det er ikke nødvendigvis en behagelig tanke og kan lede ens tanker hen på manipulering og hjernevask af forbrugere. Men man kan også kigge fascineret på successen af disse tiltag og bruge tricket på en positiv måde. Kan vi fx gøre forbrugerne sundere ved hjælp af denne metode? Eller vende dem til nye “mærker”, såsom nøglehullet.

Tænk sig hvis dine kunder så dit logo som det første om morgenen
Hvis grænserne mellem hjemmet og det offentlige reklame-rum er ved at dæmme kan det være fordelagtigt at overveje, hvordan du kan skabe et tættere forhold til dine kunder. Hvordan du kan komme med dem hjem og være en del af deres hverdag og dermed øge chanchen for, at at de forbliver loyale imod din forretning. Nøglen ligger i at tilbyde dem noget, de ikke kan undvære, eller som vil gøre noget meget godt for dem. Det kan oversættes til en fysisk artifakt, som minder dem om, hvilken service du yder til dem, som i det ovenstående eksempel. Du kan også være mere kreativ og finde på digitale services, der forbinder dig med kundens hverdag. Tænk sig hvis det var dit logo, dine kunder så som det første, når de vågner om morgenen.

Hold kundens behov for øje
Overvej hvilke “touch points” din forretning og din kunde potentielt kan have i løbet af en dag og design en kampagne, som er ægte og oprigtig, målrettet disse mødepunkter. Hvordan kan du forlænge møderne? Eller få flere mødepunkter? Vær kreativ og hold kundens behov for øjet - det vil komme tifoldigt igen.

Læs mere i serien "10 veje til loyale kunder":
1. Skab minder for dine kunder
2. Giv dem en fællesskabsfølelse
3. Gør dem til bedre mennesker
4. Del din risiko med dem
5. Giv dem en platform

Tomo er et innovationsbureau med speciale i trendspotting og konceptudvikling indenfor fødevareindustrien. De hjælper kunder med at udvikle nye forretningsideer, produkter og services. Se mere på www.tomoland.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078