23948sdkhjf

Slut med tilbudsaviser: Først var det København, nu er det Østjylland

Dagligvarekæden Lidl har i sinde at rulle et initiativ fra hovedstaden ud flere steder i landet

I København droppede Lidl den fysiske tilbudsavis for noget tid siden - og forsøget har givet så positiv feedback, at det nu også testes i Østjylland. 

Det skriver TV2 Østjylland.

- Der er selvfølgelig mange overvejelser i spil, men vi ser, at flere og flere af vores aarhusianske kunder vælger den trykte tilbudsavis fra og tyer til de digitale løsninger, siger Rasmus Pape, der er indkøbs- og marketingsdirektør i Lidl Danmark. 

Forsøget med at droppe de fysiske tilbudsaviser i Østjylland løber i første omgang i otte uger i starten af det nye år. I første omgang er det husstande i Aarhus-området, der er omfattet af forsøget. Det drejer sig om cirka 49.000 husstande. 

Det er dog stadig muligt at hente en fysisk tilbudsavis i Lidls butikker. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11