23948sdkhjf

Fra sushi til sofa: Møbelkæde sætter navn på ny ledende figur

Den nye CMO for Sofacompany skal blandt andet bidrage til store vækstplaner

Blomster, sushi og sofa. 

Det lyder næsten som ingredienserne til en god date, men faktisk er det tre milepæle på Thomas Birksteen Olsens CV. 

Han kunne fra 1. maj sætte sig i stolen som CMO hos Sofacompany med en mangeårig baggrund indenfor markedsføring og E-Commerce hos blomsterkæden Interflora og senest den nu lukkede restaurantkæde Letz Sushi i rygsækken. 

- Jeg har stor respekt for det brandopbyggende arbejde, de allerede har opnået. Det må have krævet et stort strategisk fokus og kontinuitet, udtaler Thomas Birksteen Olsen i en pressemeddelelse om sin nye arbejdsplads. 

Her får han blandt andet til opgave at sætte lup på data og analyser for at strømline Sofacompanys kommunikation, ligesom han vil fortsætte virksomhedens digitale fokus. 

- Sofacompany udspringer fra at være rent digitalt, og denne DNA gennemsyrer stadig mange af de løsninger, der ligger på websitet, fortæller Thomas Birksteen Olsen videre og fremhæver blandt andet virksomhedens brug af AR (augmented reality, red.) på mobil-versionen.

"Ekspandere markant"

CEO hos Sofacompany, Henrik Andersen, glæder sig over at have fået Thomas Birksteen Olesen med om bord forud for planer om at "ekspandere markant i de kommende år." 

- Jeg er derfor meget glad for, at Thomas nu bliver en del af vores passionerede team, da hans brede erfaring og mange kompetencer indenfor marketing og E-commerce vil kunne bidrage væsentligt til vores fortsatte ekspansion og vækst, udtaler den administrerende direktør. 

Sofacompany blev stiftet i 2012, og har i dag godt 100 ansatte baseret i Ringsted. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.672