23948sdkhjf

Christian er udlært elektriker hos EL:CON i Fredericia - og han tager gerne ansvar

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Christian Madsen er udlært elektriker den 15. december 2018 hos EL:CON i Fredericia – og den unge elektriker tager gerne et ansvar for sin arbejdsdag.

Af Mette Riis, HR og kommunikationsmedarbejder, meri@elcon.dk

»Jeg er måske endda lidt stædig og kæmper gerne for den type opgaver, jeg helst vil løse. Altså selvstændige, udfordrende opgaver, der kræver at jeg tager et ansvar«, fortæller Christian.

Og sådan nogle opgaver har den nyuddannede elektriker heldigvis mange af i EL:CONs serviceafdeling i Fredericia: »Christian kører selv ud til kunderne. Dét er jeg helt tryg ved, for han har vist, at han både engagerer sig i sine opgaver og kollegaer, og vi hører kun positive tilkendegivelser fra kunderne«, forklarer serviceleder Jeppe Bjørnsted Hansen.

Jeppe tilføjer, at Christian desuden er én, alle de andre kollegaer gerne vil have med på opgaver, han tager gerne en ekstra tørn – og han er nem at omgås.

Der står et flot ti-tal på Christians svendeprøvebevis. Og heldigvis har den dygtige elektrikersvend sagt ja til at blive hos EL:CON: »Jeg er netop flyttet sammen med min kæreste i Odense, så på sigt håber jeg, det kan komme på tale, at jeg bliver tilknyttet EL:CONs nye serviceafdeling i byen«, siger han, men tilføjer at han er glad for hverdagen og de rigtig fine kollegaer i Fredericia.

Clever og Cypern
Blandt de selvstændige – og bedste - opgaver, Christian har løst gennem sin læretid er opsætning og installering af Clever-ladestandere til el-biler: »Jeg opsatte Clever-standere og kombirelæ’er hos private kunder, og jeg kunne godt lide udfordringerne i at komme ud til forskellige kunder i stort set hver sin ende af landet«.

Privat går Christian heller ikke af vejen for udfordringer, når han og kæresten tager på oplevelsesrejser flere gange om året, og turen fx går til Cypern, Frankrig, Rhodos og alperne: »Vi snorkler, ser templer og historiske bygninger, tager på skirejser – ja, rejserne skal helst have et kulturelt element«.

Stort tillykke Christian:-)


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.1