23948sdkhjf

Stort samarbejde mellem FlexPOS og Nets - Storebox

| Medlemsnyhed | Indrykket af FlexPOS ApS

FlexPOS ApS er enormt glade for endelig at kunne præsentere vores nyeste samarbejde med den cloudbaserede bonløsning, Storebox.

Denne nye integration i vores FlexPOS software vil gøre livet nemmere for alle forhandlere og kunder, der nu nemt og effektivt kan vælge det grønne alternative til den klassiske kassebon. Du kan nemlig få – og gemme – alle bonner i Storebox gennem FlexPOS.

Ansvarshavende udvikler fra FlexPOS, Alan Kristensen, udtaler:

”Hos FlexPOS laver vi cutting-edge POS løsninger som integrerer med en lang række løsninger. Vi ser derfor Storebox som en naturlig udvikling i betalingsøjemed. Dette især i takt med stigende fokus på mobile betalinger og en generel digitalisering af salgssituationen.”

Digitaliseringen af køb- og slagsprocessen i dansk detail-handel er ikke kun født af et behov for magelighed, men også på grund af et stigende ønske om grønnere alternativer overalt på markedet. Og netop dette ønske imødekommer FlexPOS ApS. Alan Kristensen fortsætter:

”Storebox sparer butikkerne for en masse bøvl med kvitteringer, hvilket letter deres hverdag betydeligt. Derudover hjælper Storebox og FlexPOS nu hinanden med at tilbyde en stærkere, grøn profil til butikkerne”.

På Storebox kan du netop tilmelde dig ’Grøn Profil’ som gør, at du kun modtager dine bonner elektronisk – hvis butikken da har Storebox integreret i deres kassesystem. Det gør du ved at tilmelde dit kort på Storebox, der så bliver genkendt, når du handler i de registrerede butikker landet over.

Hos FlexPOS ApS glæder vi os over, at vi nu kan tilbyde en så innovativ løsning til vores kunder, og vi tror på, at det kommer alle til gode – både for leverandører, forhandlere og slutkunden i butikkerne

Fire fakta om Storebox:
1. Storebox er en cloudbaseret løsning, der muliggør upload og lagring af kassebonner i detailhandlen.

2. Storebox er fuldt ud kompatibelt med gængse betalingsløsninger såsom VISA, Dankortet og Mobilepay.

3. Storebox er nu integreret i vores FlexPOS software, så du kan vælge det grønne alternativ i butikker, der benytter sig af FlexPOS.

4. Hvis alle FlexPOS butikker benyttede sig af Grøn Profil hos Storebox, ville der blive sparet 2655 kilometer papir – hvert år.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FlexPOS ApS

Ved Lunden 10-12
8230 Åbyhøj
Danmark
FlexPOS ApS

Send til en kollega

0.076